
Mejeriforeningen gennemfører i 2009-11 en kampagne med støtte fra EU.
Kampagnen introducerer begrebet Morgenmælk.
Baggrunden for kampagnen er, at stadig flere dropper morgenmaden, selv om sunde morgenmadsvaner er en vigtig del af en sund livsstil.
Både danske og udenlandske undersøgelser viser fx, at der er flere overvægtige blandt dem, der hopper morgenmaden over, end blandt dem, der spiser morgenmad.
At morgenmad også har betydning for den energi og veloplagthed, som børn og voksne møder dagens udfordringer med, er almindelig sund fornuft.
Morgenen er også de magre mejeriprodukters primetime. Mejeriprodukter er tilgængelige overalt, de er nemme at servere og de findes i stor mangfoldighed både hvad angår smag og fedtindhold.
Og grundlaget for det hele er, at de indeholder god mættende protein og næsten alle (12 ud af 18) de næringsstoffer, som kroppen har brug for hver dag. Sammen med fuldkorn og frugt/grønt udgør magre mejeriprodukter en ideel morgenmad, der giver langtidsholdbar energi og mange næringsstoffer uden ret mange kalorier.
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.