
Opskrift fra bogen Start Smart med opskrifter af Kille Enna, Helle Brønnum Carlsen, Winnie Pauli og Martin Hildebrandt.
Start Smart er udgivet i forbindelse med at Mejeriforeningen gennemfører i 2009-11 en kampagne med støtte fra EU.
Kampagnen introducerer begrebet Morgenmælk
Af Kille Enna
Nok til 4-5 personer
1 Sri Lanka-kanelstang eller 1/2 almindelig kanelstang, brækket i halve
8 hele nelliker, groftkværnede
8 hele allehånde, groftkværnede
strejf af havsalt
4 dl vand
2 dl bulgur
50 g sultaner eller rosiner, finthakkede
50 g hasselnødder med hinde, finthakkede
Kom vand og krydderierne op i en lille gryde, og bring i kog. Tilsæt bulgur, og læg låg på. Kog sagte i ca. 10 minutter. Træk gryden væk fra varmen, og vend sultanaer og hasselnødder i. Lad blandingen trække i 5-10 minutter.
Nydes lun eller kold med syrnede mælkeprodukter og evt. friske, modne frugter.
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.