
Mejeriforeningen
Af chefkonsulent Bente Stærk, Fødevarestyrelsen, i samarbejde med Regitze Siggaard, Fuldkornspartnerskabet
Mange danskere har brød og gryn på morgenbordet – og sammen med magre mælkeprodukter og frugt/grønt giver det en god kickstart på dagen. Men ikke alt brød og alle morgenmadsprodukter er lige gode. Nye undersøgelser viser nemlig, at når man bruger hele kernen fra kornet – med skal – så giver det nogle sundhedsfordele.
Fuldkornslogoet viser vej i butikkerne
Nogle hævder, at man slet ikke skal spise brød, fordi det skulle være usundt. Det er ikke rigtigt. Men brød er ikke bare brød, og det kan være svært at finde vej i junglen af lokkende papæsker og plastposer fyldt med flotte billeder og spændende tekst.
Derfor har Fødevarestyrelsen i samarbejde med andre udviklet Fuldkornslogoet. Logoet viser vej til produkter med et højt indhold af fuldkorn. Og det viser også, at her er en madvare, som samtidig er et sundere valg med hensyn til fedt, salt og sukker. Dvs. at produkter med Fuldkornslogoet er gode og sunde og trygt kan vælges, når man står foran hylden med morgenmadsprodukter og brød.
Som pejlemærker på vejen til et sundt valg af mad og livsstil har Fødevarestyrelsen formuleret en række gode råd. Et af rådene er, at man skal vælge fuldkorn først, når man skal vælge morgenmadsprodukter, brød, ris og pasta. Læs mere på www.fuldkorn.dk.
Hvad er fuldkorn?
Fuldkorn kan komme fra rug, havre, hvede, byg, ris, hirse og tørret majs og er
• Synlige kerner – hele og halve (havregryn er hel havre)
• Mel fra hele kerner, der er malet (så står der fuldkornsmel på pakken)
Græskarkerner, hørfrø og sesamfrø er ikke fuldkorn.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne danskere spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 1 stykke fuldkornsrugbrød og en portion havregryn. For børn (4-10 år) anbefales 40-60 g fuldkorn om dagen.
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.