
Mejeriforeningen
Af Helle Brønnum Carlsen, kogebogsforfatter, ph.d. og lektor i hjemkundskab
Rugbrød er noget af det mest fiberholdige, vi har. Traditionelt mørkt rugbrød (også uden kerner) fremstilles nemlig af fuldkornsrug. Er der tale om et traditionelt brød, har det fået lov at hæve så længe, at vigtige mineraler er frigivet, så vi får både jern, zink og magnesium samt mange B-vitaminer fra det gode, grove rugbrød, der også sikrer os godt med fibre, så maven holdes i gang.
Rugbrød er de lange og holdbare kulhydrater, der holder mætheden længe, og suppleres der med ost, får vi proteiner og calcium, der skal bruges til at opbygge skelet og tænder. Skal madden være helt i top – ja, så får den lige et par skiver friskskåret rød peberfrugt, for så får vi også så meget C-vitamin, at al den gode jern i brødet kan udnyttes optimalt.
Osten kan fås i mange varianter. Der produceres rigtig gode 30+ oste, der både er milde og smagfulde. Børn, der ikke har problemer med vægten, kan godt gå op til 45+, hvis det forøger deres lyst til at spise rugbrød med ost. Det er bagvendt logik at tro, at man kun kan servere ultramager ost til børn. Især hvis de så ikke vil have det, og alternativet bliver, at de i stedet får pålægschokolade og syltetøj med masser af sukker.
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.